Stillingsopslag
Vi har ikke i øjeblikket ledige stillinger, men du er velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til os på studjur@adv.dk
Om vores stud. jur. jobs har vi følgende job opslag:
Til et mindre advokatkontor i den indre by søges en stud. jur. (8-14 timer pr. uge).
Vi ønsker en snarlig tiltrædelse og forventer, at du har mulighed for at arbejde min. 1 hel dag om ugen + en ½ dag efter aftale samt at du i øvrigt er fleksibel.
Arbejdstiden er fra 9:00 til 16:00, dog fredag til kl. 15:00. Du indgår i et team med 3 andre jurastuderende og i fællesskab tilrettelægger I fordelingen af timerne i løbet af ugen.
Arbejdet består i telefonpasning, arkivering, lettere sagsforberedelse, forberedende retsmøder samt modtagelse af vores klienter.
Kontoret er et kontorfællesskab bestående af 4 advokater, een advokatfuldmægtig samt af 4 jurastuderende. Vi behandler alene sager inden for det familieretlige område.
Vi regner med, at du kan klare stressede situationer med godt humør. Det vil ikke komme dig til skade, at du kan stave og formulere dig på et forståeligt dansk.
Skriftlig ansøgning med karakterudskrift pr. email til studjur@adv.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
|